Selvom et oliefilter ikke er større end en dåse majs, er det i alle nyere biler en vital del af bilens motorsystem. Olien i en bil sørger for at smøre hele systemet, så der ikke skabes friktion i bilens motor, hvorved bilens ydeevne og levetid forlænges drastisk. Al motorolie glider først igennem oliefilteret, der sørger for at snavs, metalstykker mm. sorteres fra, så det ikke ved et uheld ryger med ind i motoren, hvor det kan ridse de bevægelige dele og gøre uoprettelig skade. I slemme tilfælde kan snavset olie, der tilføres motoren, gøre at et stempel sætter sig fast, hvilket hurtigt bliver til en dyr omgang at få skiftet. Faktisk kan den slitage, din motor oplever, føres direkte tilbage til renheden af dit oliefilter, og det er derfor af største nødvendighed, at du regelmæssigt sørger for, at det bliver skiftet – enten af dig selv eller hos din mekaniker.
Der er flere typer af oliefiltre på markedet. Afhængig af hvilket bilmærke du kører, og hvilken type bil du har, skal du vælge et oliefilter, der passer til din bils specifikationer. Nogle biler filtrerer olien ved, at al olien passerer gennem filteret (full flow), mens andre kun leder dele af olien via oliefilteret (by pass). Andre igen bruger en kombination af de to ovenstående metoder eller sørger for, at olien bliver centrifugeret. Forskellige bilfabrikanter bruger forskellige standarder, og det er derfor svært at gisne om, hvilken type oliefilter der sidder i din bil.
Som en hovedregel skal dieselbiler have skiftet oliefilteret oftere end biler, der bruger benzin som brændstof. Oliefilteret skal skiftes, når du har kørt hhv. 10.000 og 14.000 kilometer. Dette kan dog igen variere afhængigt af bilens mærke og model, så sørg for at kigge i din manual, så du ikke kører for langt på et udtjent oliefilter. Her kan du også se, hvor dit oliefilter sidder, samt hvordan du skifter det. Hvis du selv vil give dig i kast med opgaven, er der flere videoer på bl.a. YouTube, der forklarer dig, hvordan du gør. Du kan sandsynligvis finde en video, der tager udgangspunkt i skift af oliefilter på netop dit bilmærke.
Hos Mister-Auto har vi altid flere forskellige oliefiltre på lager. Hvad enten du har en dieseldrevet eller benzinbil, så kan du med stor sandsynlighed finde et kvalitetsoliefilter, der passer til nøjagtig din bilmodel. For nem og hurtig søgning kan du indtaste bilens registreringsnummer, hvorefter vores intelligente søgefunktion selv finder frem til det oliefilter, lige præcis din bil bruger. Alternativt kan du indtaste mærke, model, motorstørrelse og brændstof, hvorefter samme produkter dukker op.
Mister-Auto har vi altid over 300.000 reservedele på lager. Dette, kombineret med vores 15 dages pengene tilbage-garanti og hurtige leveringstid, gør, at vi siden 2007 har været et af europæernes foretrukne steder at handle bilreservedele og tilbehør.